Faaborg Historier

FaaborgHistorier • Festlige folk under Klokketaarnet

DKK 399.00

faaborghistorier.dk
Bogen udkom fredag den 29. november. Se evt. mere herom på www.faaborghistorier.dk og www.facebook.com/faaborghistorier. Forsendelse 50 kr.

Produktbeskrivelse

DET HEDDER OM FYNBOER, at hvis de flytter langt væk hjemmefra, ja så flytter de helt ud i havestuen. Med al den megen købstadscharme, Faaborg har passet og plejet i århundreder, er det derfor fuldt forståeligt, at ingen flytter længere bort end man hver dag kan se Klokketaarnet.Dengang puttede prganisten folk og fæ til køjs med tonerne af »Fre’ hviler over lanj å by«, og i den nyfødte Beale Street Jazzklub spillede 60’er generationen negermusik på Rasmussens Hotel. Et par trusser bag et klaver på balkonen bragte Faaborg på alle forsider, og byens ungmøer fik om ikke kyskhedsbælte, så ihvertfald fædrene forbud mod at gå til bal uden trusser.Forfatteren tager i denne bog læseren med på sin egen tidsrejse.

Det er ikke en akademisk afhandling om stokværk og udgravninger. Ikke Faaborgs historie, men Faaborgs Historier. Om dengang, han som 14-årig typograflærling hentede papirpaller på bogtrykkeriets grønne trækvogn og mødte frihedskæmperen Jesper og Carl den Grusomme. Redaktøren, der hver dag, når Klokke-taarnet slog 11, mødte boghandleren, retsassessoren, Ford-mekanikeren og de få, nøje udvalgte faaborgensere, som søstrene Klara og Sophie lukkede ind til paradiset på Putternes Parnas.

Med Jordbær-Jørgensen som finurlig guide gennem lystige årtier tegner forfatteren et jovialt billede af den udvikling, han selv gennem et halvt århundrede var med til at beskrive. Først som typograf, siden som journalist og forfatter. Alle de lige og skæve eksistenser, der har gjort, og immer gør Faaborg til noget ganske særligt, får en guidet tur i nostalgiens puslerum. Matador-livet på Rasmussens Hotel og de fynske malere, som med livets brede pensel forevigede længselsfuld kærlighed til Faaborg, får du ind under huden – når du har mødt de mennesker og miljøer, som Bjarne Bekker og fotograf Jørgen Flemming beskrev i sidste århundrede – og igen i efteråret 2013.

Helbind, garnhæftet, 192 sider.

Yderligere Information

Vægt 2.00 kg

Anmeldelser

Der er ikke nogle anmeldelser endnu.

Bliv den første til at give en anmeldelse “FaaborgHistorier • Festlige folk under Klokketaarnet”