Beskrivelse
Malersvend Peder Laurits Albertsen grundlagde 4. april 1902 en af de virksomheder, der i dag er med til at sætte Svendborg på landkortet som en innovativ by. I dag har Jakob Albertsen opnået verdensry for pulverbelægning, sandblæsning og lakering. Det sker i moderne fabriksanlæg med høje kvalitetskrav til produkter, men også med øje for miljøet og medarbejdernes sikkerhed. Bogen blev skrevet i et samarbejde med indehaveren, Knud Albertsen og Bjarne Bekker og udgivet på Bekkers Forlag ved 100 års jubilæet i 2002.